Forbered dig

 

Du kan ikke altid forebygge en strømafbrydelse, men du kan forberede dig så godt, at du vil opleve hændelsen så kortvarig og genefrit som muligt.

Medmindre du har automatsikringer i hele din installation, bør du altid have et mindre lager af reservesikringer i hjemmet - for en sikring springer altid på det mest ubelejlige tidspunkt.

I installationer i Danmark benyttes typisk en af 2 typer "almindelige" smeltesikringer

Find ud af hvilken type der benyttes i netop din installation, og sørg for altid at have 4-5 stykker til at ligge ved strømtavlen.
Sikringerne købes i supermarkedet, hos elektrikeren eller online (søg på D01 for den øverste type eller DZ2 for den nederste.
Sikringerne fås typisk i udgaver markeret med 10A, 13A eller 16A - en almindelig husinstallation benytter 10A eller 13A sikringer - dog kan enkelte grupper med komfur, vaskemaskine eller andre strømkrævende installationer benytte 16A-sikringer. I så fald bør det være påført strømtavlen.

Derudover bør der ved strømtavlen ligge en lommelygte med friske batterier - dette letter arbejdet betydeligt når alt lys er forsvundet. Vi kan anbefale denne LED-lygte der kommer incl. batterier, sælges til en fornuftig pris, og holder strøm længe grundet LED-teknologien.

Desuden kan det være en god ide at udskrive disse sider (ofte vil computer og internet jo også være berørt af strømafbrydelsen) - vi har til formålet placeret en knap med et billede af en lille printer øverst på hver side - denne giver dig en udskriftsvenlig version af den side du aktuelt står på.


Previous page: Alle mangler strøm


www.000webhost.com